Filosofi    

Forside

Bruger

Filosofi

Personale

Aktivitetskalender

Praktiske oplysninger

Link

Praktikanter

Forældre-/pårørendeforeningen

Sport/Lejr
 

 



Aktivitetsgruppen

IT/Trykkeri

Køkken

Træværksted

Metal & Udehold

Båd & Bus

Festival

Salg

Forskning

 
           
 

Otterupgårdens arbejdsgrundlag bygger hovedsageligt på den dialektiske pædagogik, men der er også elementer fra Howard Gardners teorier (om de mange intelligenser). Ligeledes er vi inspireret af filosoffer som Grundtvig, Hegel, Leontjef, Wigotsky og mange andre.

Dialektikken er nok en af de ældste nedskrevne filosofier (Platon år 400 f.K). Den pædagogik lægger op til, at ingen har patent på sandheden, men at man gennem refleksion og diskussion kommer frem til et fælles grundlag for samarbejdet, altså en meget demokratisk tilgang. Dialektik betyder ifølge den danske ordbog, citat:

- ”kunsten eller metoden til at trænge til bunds i en problemstilling gennem fremhævelse af emnets forskellige sider, samtale eller diskussionskunst, dygtighed i at føre bevis eller at argumentere spidsfindig logik”.

Arbejdsmetoder/pædagogikken er bredt forankret i Otterupgårdens hverdag og er fremkommet ved, at såvel personale som brugere har opsat værdier for institutionens målsætning.

Nuværende brugergrupper:

Produktionsbrugere/værkstedsbrugere

                   Brugere, der ikke ønsker udplacering som det primære tilbud.    

Brugere med et evt. mindre fysisk og/eller psykisk handicap, der ikke kræver nævneværdig personalestøtte.

Brugere uden problematisk adfærd, der kan fungere i et arbejdsmiljø, der kun kræver personalestøtte i forbindelse med almindelige småproblemer.

Brugere, der er i stand til at udføre arbejdsopgaver efter en kort instruktion/indkøring, og som herefter selvstændigt fungerer i forhold til deres opgaver med et passende antal pauser.

Brugere, der er i stand til at arbejde i og overskue større fysiske rammer, og som samtidig kan fungere i såvel små som store brugergrupper.

Aktivitetsbrugere

                   Brugere, der har behov for mere personalestøtte end produktionsbrugere.

Brugere, der har sociale eller adfærdsmæssige problemer, og som periodevis kræver personalestøtte.

Brugere, der ofte kommer i mindre konfliktsituationer med behov for personalestøtte, eller brugere med behov for hyppige miljøskift i dagligdagen.

Brugere, hvor et lavt begavelseshandicap alene er problemet. Brugere, der kan være velfungerende intellektuelt, men begrænses af et fysisk handicap, der kræver personalestøtte, eksempelvis toiletbesøg, ture ud af huset og lignende.

Dagcenterbrugere

Brugere, der i perioder kræver særlig pædagogisk støtte for at opnå en mere hensigtsmæssig social tilpasning.

Brugere, der har potentialer der, hvis de udnyttes, bevirker en indplacering som aktivitetsbruger.

Brugere, der kræver en del personalestøtte grundet et mere udtalt fysisk eller psykisk handicap.

Organisatorisk tilhørsforhold

Otterupgården hører organisatorisk under Myndighedsafdelingen (bo-/aktivitetstilbud) i Nordfyns Kommune, men dette indikerer ikke, at vi af den grund ikke skal have tætte relationer til den sociale afdeling, tværtimod er der nu en chance for, at vi på denne måde kan få en sammenhæng i, hvad den enkelte bruger måtte have behov for, altså en tættere forbindelse mellem uddannelse/arbejde og bolig/fritid, altså et ben i begge lejre.

Med hensyn til det lovgivningsmæssige hører vi stadig under servicelovens § 103/104.